• Laegemiddelkataloget

Derfor må vi hele tiden gøre en personlig indsats for en sundere livsstil.

Ingen undgår dog helt at få sundhedsproblemer. Der er mange former for mindre, midlertidige helbredsgener, som man må acceptere som en del af det at være til. Den slags skavanker er måske nok svære at undgå, men tilstanden kan forbedres og ofte lindres ved selvmedicinering eller andre former for behandling uden lægehjælp.

HVAD FORSTÅR MAN VED SELVMEDICINERING?

Brug af lægemidler, der sælges i håndkøb (dvs. uden lægerecept), er i dag almindeligt anerkendt som en vigtig del af sundhedsplejen. Det falder i tråd med alles stadig større ønske om at tage mere ansvar for deres egen sundhed. En fornuftig brug af håndkøbsmedicin kan desuden spare udgifter for den offentlige sygesikring.

Læger er enige om følgende:

1. Ved selvmedicinering forstås patienters selvvalgte indtagning af håndkøbsmedicin mod sygdomssymptomer og mindre alvorlige lidelser.
2. Patienten bærer det fulde ansvar for sin personligt styrede behandling. Der er det vigtigt at læse præparatets brugsanvisning og/eller etikette omhyggeligt.
3. Læger og farmaceuter spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at patienterne modtager rådgivning og oplysning ved selvmedicinering samt en fornuftig brug af lægemidlerne. Medicinproducenterne er ansvarlige for den grundlæggende oplysning om præparaterne.
4. Hvor længe, den enkelte selvmedicineringsperiode kan vare, afhænger af omstændighederne, men bør normalt ikke overskride 3-7 dage.
5. Alle lægemidler, indbefattet håndkøbsmedicin, er fremstillet i henhold til de samme EU-normer for sikkerhed, kvalitet og effektivitet.
6. Forholdsregler ved selvmedicinering, hvor man bør søge læge, hvis:
   • Symptomerne varer ved
   • Tilstanden forværres eller genopstår i forværret grad
   • Man har stærke smerter
   • Man har prøvet ét eller flere lægemidler uden held
   • Man oplever uønskede bivirkninger
   • Symptomerne synes at være alvorlige
   • Der er tale om psykologiske problemer, såsom angst(1), utilpashed(2), depression(3), apati(4), oprørthed(5) eller unormal irritabilitet(6).
7. Gravide og ammende kvinder bør være særlig påpasselige, samt hvis lidelsen berører spædbørn og småbørn.

I PRAKSIS…

Af mindre, "selvbegrænsende" tilstande, man kan behandle ved selvmedicinering (håndkøbsmedicin), kan f.eks. nævnes:

• Forkølelse og influenza
• Hoste
• Halsbetændelse
• Tilbagevendende næseinfektion (inkl. høfeber)
• Mundsår
• Ufuldstændig eller vanskelig fordøjelse (inkl. halsbrand)
• Uregelmæssig og vanskelig afføring
• Opkast og diarré
• Hæmorroider
• Solskoldning
• Vorter
• Lettere og middelsvære smerter, såsom hovedpine og muskelømhed
• Lettere og middelsvære hudproblemer, f.eks. snitsår, insektbid, eksem m.m.

November 1997

1. pinefuldt eller angstbetonet sindsubehag, i reglen pga. en forestående eller frygtet begivenhed
2. psykisk forstyrrelse pga. smerter eller bekymring
3. mental ubalance præget af tristhed, inaktivitet, tanke- og koncentrationsbesvær samt modløshed
4. karakter eller tilstand præget af dovenskab eller ligegyldighed, unormal sløv
5. bragt i voldsom, ualmindelig sindsbevægelse
6. ophidselse, ophidset sindstilstand

Denne oplysningspjece er udgivet af: Europæiske Lægers Stående Udvalg (CPME) i samarbejde med Den Europæiske Forening af Speciallæger (UEMS), Den Europæiske Forening af Almen Praktiserende Laeger (UEMO)
og Den Europæiske Organisation for Producenter af Håndkøbsmedicin (AESGP).

Med støtte fra Europa-Kommissionen.